Der var en gang en blind kanin og en blind slange. De levede begge i samme område. En smuk dag hoppede kaninen afsted, ned af stien til dens hjem, da den stødte ind i nogen. Den undskyldte høfligt og forklarede: "Jeg er blind og så dig ikke"
"Helt iorden", sagde slangen, "fordi jeg er også blind og så dig ikke så jeg kunne undvige."
Nu fortsatte samtalen og til sidst sagde slangen: "Dette er den bedste samtale jeg har haft med nogen i lang tid. Er det iorden hvis jeg føler på dig for at se hvad du er?"
"Ja det må du gerne", sagde kaninen.
Slangen snoede sig rundt om kaninen og følte godt efter og sagde: "MMMM...Du er blød og varm og pelset....og de ører! Du må være en kanin."
"Det er rigtigt", sagde kaninen, "Må jeg føle på dig?"
"Gå bare igang", sagde slangen og strakte sig selv ud til fuld længde på stien.
Kaninen begyndte at føle på slangens krop med sine poter, men trak dem hurtig til sig igen. "Aaad!", sagde den, "Du er kold...og slimet....du må være en dirigent!"